Posts Tagged 'Myanmar'

Burma vs. Myanmar

En cyklon har ramt… Ja hvad skal man egentlig kalde landet?

Det autoritære militærdiktatur, som senest lavede folkemord på en fredelig opstand begået af buddhistiske munke, insisterer på at landet hedder Myanmar. Den egentlige legitime leder af landet (jf. et overvældende flertal ved valget i 1990) - den husarresterede Aung San Suu Kyi kalder landet for Burma.

Derfor bør man spørge sig selv, hvilken side man ønsker at legitimere gennem sit valg af navn.

Jeg har lavet en hurtig liste over hvilke dagblade og organisationer, der i forbindelse med cyklonen har valg at kalde landet for Myanmar, og hvilke der har valgt Burma:

Myanmar:
B.T.
Politiken
TV2
Berlingske Tidende
Folketidende.dk
Jyllandsposten
Metroxpress
Se og Hør

Burma:
Metroxpress
DR
TV2

Udenrigsministeriet
Læger uden grænser
Ekstra Bladet
Nyhedsavisen

TV2 og Metroxpress figurerer på begge lister, hvilket tyder på, at der enten ikke kan kendes forskel, eller at man ganske enkelt ikke har valgt en redaktionel linie, så det er op til den enkelte jounalist at tage stilling.

Om de som vælger at bruge ordet Myanmar gør det af uvidenhed, eller fordi de (som selvstændige uafhængige dagblage) er bange for at støde militærdiktaturet vides ikke - blot kan det nævnes, at de som burde have størst interesse i at gå på listefødder i storpolitik - nemlig politikerne - alle har valg side. Samtlige politiske partiers hjemmesider henviser til Burma.

Ord har magt, og derfor bør enhver, der ønsker at omtale dette plagede land gøre sig tanker om, hvilken side man støtter - det diktatoriske Myanmar eller det demokratiske Burma.