Posts Tagged 'miljø'

SPD erklærer krig mod miljøet

SPD kræver nu et stop for atomkraft i Tyskland - en noget absurd udmelding fra et parti, som slår sig op på især kampen mod CO2 forureningen.

Moderne atomkraftværker er i dag en sikker, stabil energikilde, som i modsætning til kulkraftværker (dem bliver der i øjeblikket bygget et af om ugen i Kina) ikke spytter store mængder CO2 op i atmosfæren.

Så er der diskussionen om det radioaktive affald, og hvad man skal gøre med det.

Først er det væsentligt at se på, hvad vi har nu - kulkraft.
Tager man et hurtigt kik på Wikipedia, vil man erfare, at kulkraft rent faktisk også producerer store mængder radioaktivt materiale:

A 1,000 MW coal-burning power plant could release as much as 5.2 tons/year of uranium (containing 74 pounds of uranium-235) and 12.8 tons/year of thorium. The radioactive emission from this coal power plant is 100 times greater than a comparable nuclear power plant with the same electrical output; including processing output, the coal power plant’s radiation output is over 3 times greater.

Dernæst har vi f.eks. i Danmark en undergrund med enorme kalkforekomster, som ikke har rykket sig i mange millioner år, og heller ikke vil gøre det fremover, pga. den geologisk stabile placering vi har. Dermed er der ingen risiko forbundet med at nedsænke disse stoffer ned i bunden af nogle af vores store kalkminer og forsegle stedet.

Hvorvidt vi skal satse på Atomkraft i Danmark kan man diskutere, men når man som Tyskland allerede har en velfungerende teknologi, vil det være vandvittigt i et usagligt funderet ideologisk korstog at afskaffe Atomkraften - især set i lyset af de miljømæssige konsekvenser, og det storpolitiske problem der er ved, at EU får 25% af sin energi fra russiske Gasprom, der overfor Ukraine og Hviderusland har vist sig at være statens forlængede arm. Alene at være energimæssigt uafhængig af et småautoritært regime med stormagtsdrømme burde være nok til at blive varm tilhænger af mere Atomkraft i Europa.

En hjemmeside dedikeret til at informere om atomkraft har en mere dybdegående beskrivelse.

Miljøforkæmpere…

Det er kommet mig for øre, at en udbrændt bil forurener ligeså meget som en forbrændingsanstalt gør i løbet af et helt år.

Eftersom der blev brændt ca. 100 biler af i forbindelse med Nørrebrourolighederne, kan man konkludere, at den yderste økologiinsisterende venstrefløj er aldeles hyklerisk. Et gratis hus fra det samfund, som man ønsker at omstyrte er vigtigere end hensynet til klodens kommende generationer…