Arkiv over kategorien 'Politik'

En sindssyg behandling

Siden 1998 er antallet af psykisk syge på førtidspension 3-doblet skriver Berlingske Tidende.

Psykiater Morten Birket-Smith vurderer, at 9 ud af 10 førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension uden at have en reel sindssygdom.

Endnu engang ser vi en fuldstændig fejlagtig behandling af psykiske patienter - med alt for få sengepladser til patienter med svære psykiske lidelser, og nu en håndtering af lettere psykiske lidelser, som presser patienterne ud af samfundet, og dermed fratager dem selvværd, værdifølelse og tilhørsforhold, når de har mest brug for det.

Det lader til, at være en generel tendens i samfundet, at “rigtige” sygdomme prioriteres væsentlig højere end psykiske lidelser - alle kan brække en arm eller få kræft, men psykiske lidelser er i vores ellers åbne samfund stadig tabu.

For omkring 3 mia. kunne vi få en velfungerende psykiatri for de svært psykisk syge - ifølge en garvet retspsykiater jeg talte med op til sidste valgkamp.

I virkeligheden er det både dumt og uanstændigt ikke at sørge for en ordentlig psykiatri.

Dumt fordi en for tidligt afbrudt psykiatrisk behandling medfører tilbagefald og dermed en behandling, som skal starte forfra - og dermed øges udgifterne som for en indlagt patient svinger mellem 3 - 5.000 kr om dagen.

Uanstændigt fordi svært psykisk syge er de svageste mennesker i vores samfund.
Uanstændigt fordi disse mennesker risikerer at gøre skade på sig selv eller andre.
Uanstændigt fordi vi taler om flere velfærdsydelser til middelklassen, mens vi ignorerer dem, som har virkelig brug for hjælp.

Jeg skammer mig over, at vi giver vores samfunds svageste en så elendig behandling.

Personligt ansvar

Sten Gade er faktisk en meget sympatisk mand. Jeg har haft fornøjelsen af at møde ham til lidt politisk debat et par gange, og jeg fik et klart indtryk af, at her var en mand som - trods vores meningsforskelle - ikke var mere ideologisk, end at man kunne føre en fornuftig samtale med ham.
Parolerne var ikke det første man mødte i hans ordforråd.

Derfor er det da også  særligt beskæmmende, at det netop er ham som på Berlingerens spørgsmål “hvad har du selv gjort” - i forbindelse med regeringens kampagne om personligt ansvar - svarer følgende:

Jeg stemmer rigtigt.

Det er nemlig udtryk for den arrogante selvsuggesion, som venstrefløjen har. Der er “os” og “dem” - de gode og de onde. Stemmer man “forkert” - altså borgerligt - så tager man kun ansvar for sig selv.

Senere i interviewet kommer endnu et interessant svar på journalistens spørgsmål:

Men hvilken konkret gavn har det for vores samfund? »Altså lige mit ansvar betyder ikke så meget for velfærdssamfundet.

Bemærk hvordan “samfund” bliver til “velfærdssamfund” - samfundet falder helt og aldeles sammen med den måde vi har indrettet borgerens forhold til staten - ikke noget med lokalsamfund, ikke noget med relationer mellem mennesker, ikke noget med personligt ansvar.

Når regeringen forsøger at sætte det personlige ansvar i fokus handler det netop ikke om staten. Det handler om, at vi som individder skal tænke lidt mere over hvad vi selv kan gøre, før vi kræver af andre.

Grundlæggende et meget sympatisk projekt - beklageligvis har man så valgt at anlægge en vinkel på det, hvor det tilsyneladende kun er de rigeste, som skal yde mere personligt ansvar - dem som i forvejen straffes med topskatten. Det vil næppe få disse mennesker til at føle sig mere velkomne i samfundet, at man nu også klandrer dem for at være dårlige samfundsborgere.

Kapitalistisk Folkeparti?

Villy Søvndal afskriver socialismen.

I en artikel på 180grader kan man nu læse, at Villy Søvndal går ind for en nogenlunde kapitalistisk model:

Jeg er selv mere og mere overbevist om, at styrken i vores samfund er samspillet mellem en meget fleksibel privat sektor og en ret duelig offentlig sektor i forhold til mange andre typer af samfund.

Hr. Søvndal er godt i gang med at lave samme manøvre med sit parti, som Anders Fogh gjorde med sit engang liberalistiske parti - han overhaler sin mere moderate meningsfælle indenom, og skaber endnu et midtersøgende parti.
Åbenbart er hr. Søvndal nervøs for at hans bagland skal forplumre billedet af hans nye strømlinede parti - ihvertfald har man fjernet alle link til folketingskandidater fra partiets hjemmeside. Kun de indvalgte er repræsenteret, og har hver fået en blog at skrive på, så partiet kan være med på beatet.
Imidlertid er det åbenbart ikke noget som alle de indvalgte er - for der er en del af de blogs, der ikke indeholder et eneste indlæg.

Sådan undgår man udenlandske investorer

Evo Morales har nu igen valgt, at gøre sit land mindre attraktivt at investere i, og dermed bragt sin befolkning tættere på lavkonjunktur og fattigdom. Der nationaliseres i fuld fart - socialisme når det er bedst.

læs artiklen her