Siden 1998 er antallet af psykisk syge på førtidspension 3-doblet skriver Berlingske Tidende.
Psykiater Morten Birket-Smith vurderer, at 9 ud af 10 førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension uden at have en reel sindssygdom.
Endnu engang ser vi en fuldstændig fejlagtig behandling af psykiske patienter - med alt for få sengepladser til patienter med svære psykiske lidelser, og nu en håndtering af lettere psykiske lidelser, som presser patienterne ud af samfundet, og dermed fratager dem selvværd, værdifølelse og tilhørsforhold, når de har mest brug for det.
Det lader til, at være en generel tendens i samfundet, at “rigtige” sygdomme prioriteres væsentlig højere end psykiske lidelser - alle kan brække en arm eller få kræft, men psykiske lidelser er i vores ellers åbne samfund stadig tabu.
For omkring 3 mia. kunne vi få en velfungerende psykiatri for de svært psykisk syge - ifølge en garvet retspsykiater jeg talte med op til sidste valgkamp.
I virkeligheden er det både dumt og uanstændigt ikke at sørge for en ordentlig psykiatri.
Dumt fordi en for tidligt afbrudt psykiatrisk behandling medfører tilbagefald og dermed en behandling, som skal starte forfra - og dermed øges udgifterne som for en indlagt patient svinger mellem 3 - 5.000 kr om dagen.
Uanstændigt fordi svært psykisk syge er de svageste mennesker i vores samfund.
Uanstændigt fordi disse mennesker risikerer at gøre skade på sig selv eller andre.
Uanstændigt fordi vi taler om flere velfærdsydelser til middelklassen, mens vi ignorerer dem, som har virkelig brug for hjælp.
Jeg skammer mig over, at vi giver vores samfunds svageste en så elendig behandling.