Nicolaj Bang

Sten Gade er faktisk en meget sympatisk mand. Jeg har haft fornøjelsen af at møde ham til lidt politisk debat et par gange, og jeg fik et klart indtryk af, at her var en mand som - trods vores meningsforskelle - ikke var mere ideologisk, end at man kunne føre en fornuftig samtale med ham.
Parolerne var ikke det første man mødte i hans ordforråd.

Derfor er det da også  særligt beskæmmende, at det netop er ham som på Berlingerens spørgsmål “hvad har du selv gjort” - i forbindelse med regeringens kampagne om personligt ansvar - svarer følgende:

Jeg stemmer rigtigt.

Det er nemlig udtryk for den arrogante selvsuggesion, som venstrefløjen har. Der er “os” og “dem” - de gode og de onde. Stemmer man “forkert” - altså borgerligt - så tager man kun ansvar for sig selv.

Senere i interviewet kommer endnu et interessant svar på journalistens spørgsmål:

Men hvilken konkret gavn har det for vores samfund? »Altså lige mit ansvar betyder ikke så meget for velfærdssamfundet.

Bemærk hvordan “samfund” bliver til “velfærdssamfund” - samfundet falder helt og aldeles sammen med den måde vi har indrettet borgerens forhold til staten - ikke noget med lokalsamfund, ikke noget med relationer mellem mennesker, ikke noget med personligt ansvar.

Når regeringen forsøger at sætte det personlige ansvar i fokus handler det netop ikke om staten. Det handler om, at vi som individder skal tænke lidt mere over hvad vi selv kan gøre, før vi kræver af andre.

Grundlæggende et meget sympatisk projekt - beklageligvis har man så valgt at anlægge en vinkel på det, hvor det tilsyneladende kun er de rigeste, som skal yde mere personligt ansvar - dem som i forvejen straffes med topskatten. Det vil næppe få disse mennesker til at føle sig mere velkomne i samfundet, at man nu også klandrer dem for at være dårlige samfundsborgere.

DF truer nu med at trække støtten til Afghanistan-missionen, fordi en journalist er blevet dødsdømt for blasfemi efter at have diskuteret kvinders rolle i Islam offentligt.

Sagen er beskæmmende, og minder os om, at Afghanistan stadig er under stærk indflydelse af totalitær Islam, selvom Taliban ikke længere sidder på magten.

Dog er truslen udtryk for en usympatisk populisme fra DF - Man ændrer ikke verden fra den ene dag til den anden - det sker gennem lang tids påvirkning. Håndteringen af situationen er helt forfejlet, og vidner om, at DF igen forsøger at føre indenrigspolitik på udenrigspolitikken. Skulle vi vælge at trække os ud pga. denne sag, vil konsekvensen jo blive, at Taliban generobrer magten, hvilket kun gør situationen meget værre. Vesten og vores værdier vil fremstå som underlegne mod en determineret fascistoid version af Islam - vi kan ganske enkelt ikke tåle at tabe krigen i Afghanistan.

Selvfølgelig skal vi lægge massivt pres i Afghanistans regering - Søren Pind beskriver en mindre dramatisk, men antageligvis mere effektiv metode til at forhindre den vanvittige dom bliver eksekveret.

DF burde i mellemtiden overveje, hvorfor vi er i Afghanistan - er det for at gøre forholdende bedre for Afghanerne, for at bekytte vesten mod terrorister, eller for at vinde flere stemmer til næste valg.

En cyklon har ramt… Ja hvad skal man egentlig kalde landet?

Det autoritære militærdiktatur, som senest lavede folkemord på en fredelig opstand begået af buddhistiske munke, insisterer på at landet hedder Myanmar. Den egentlige legitime leder af landet (jf. et overvældende flertal ved valget i 1990) - den husarresterede Aung San Suu Kyi kalder landet for Burma.

Derfor bør man spørge sig selv, hvilken side man ønsker at legitimere gennem sit valg af navn.

Jeg har lavet en hurtig liste over hvilke dagblade og organisationer, der i forbindelse med cyklonen har valg at kalde landet for Myanmar, og hvilke der har valgt Burma:

Myanmar:
B.T.
Politiken
TV2
Berlingske Tidende
Folketidende.dk
Jyllandsposten
Metroxpress
Se og Hør

Burma:
Metroxpress
DR
TV2
Udenrigsministeriet
Læger uden grænser
Ekstra Bladet
Nyhedsavisen

TV2 og Metroxpress figurerer på begge lister, hvilket tyder på, at der enten ikke kan kendes forskel, eller at man ganske enkelt ikke har valgt en redaktionel linie, så det er op til den enkelte jounalist at tage stilling.

Om de som vælger at bruge ordet Myanmar gør det af uvidenhed, eller fordi de (som selvstændige uafhængige dagblage) er bange for at støde militærdiktaturet vides ikke - blot kan det nævnes, at de som burde have størst interesse i at gå på listefødder i storpolitik - nemlig politikerne - alle har valg side. Samtlige politiske partiers hjemmesider henviser til Burma.

Ord har magt, og derfor bør enhver, der ønsker at omtale dette plagede land gøre sig tanker om, hvilken side man støtter - det diktatoriske Myanmar eller det demokratiske Burma. 

Ny Alliance opgiver nu den ensidige modstand mod Dansk Folkeparti, skriver Berlingske Tidende, og udnævner en række nye politiske modstandere - Dansk Folkeparti, men også både Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF…

Tilbage er der “visionære” reformparate partier som de Radikale og Enhedslisten - en stærk treenighed som kommer til at sætte en afgørende dagsorden på dansk politik fremover.

Ideen med at bruge DF som hadeobjekt øjensynligt været Gitte Seebergs (godt man har en række frafaldne medlemmer at tørre de dårlige beslutninger af på).

Det var egentlig ikke noget, som vi selv ønskede. Det har aldrig været hverken min eller Naser Khaders stil, men det kom til at fremstå som om, at hele vores eksistensberettigelse var at være imod Dansk Folkeparti.

Projektet var fejlslagent fra begyndelsen - Ny Alliance kunne ikke samarbejde med venstrefløjen, da de så blot ville blive et nyt Radikale, og de havde ingen realistisk chance for at kunne danne et alternativt flertal med regeringen uden om DF.
Med hvem og hvordan de har tænkt sig at yde indflydelse fremover står efter dette nye temmelig omfattende fjendebillede stadig hen i det uvisse.

Nu vil man nedlægge en fodgængerovergang på en af min hjemby Århus’ mere trafikerede veje

Det giver falsk tryghed med en fodgængerovergang. Sikkerheden bliver større uden, så det er helt bevidst, vi nedlægger overgangen på Frederiks Allé

Det udtaler ingeniør Jørgen Ellehave, Trafik og Veje. Han mener antageligt, at folk kaster sig ud på vejen med dødsforagt hvis der er et fodgængerovergang, men at de tænker sig meget mere om, hvis det ikke er tilfældet.

Det er muligvis tilfældet på en almindelig landevej, men på en tæt befærdet vej som Frederiks Allé betyder det bare, at man aldrig finder et hul i trafikken, og derfor bliver nødt til at tage større chancer.

Han fortæller desuden, at man gør noget tilsvarende andre steder for at skabe mere trygge skoleveje. I min tid havde man elever fra de ældre klasser til at standse trafikken, når de små skulle passere - det gav en mere sikker trafik for de små men også en følelese af ansvar for de store.

Villy Søvndal afskriver socialismen.

I en artikel på 180grader kan man nu læse, at Villy Søvndal går ind for en nogenlunde kapitalistisk model:

Jeg er selv mere og mere overbevist om, at styrken i vores samfund er samspillet mellem en meget fleksibel privat sektor og en ret duelig offentlig sektor i forhold til mange andre typer af samfund.

Hr. Søvndal er godt i gang med at lave samme manøvre med sit parti, som Anders Fogh gjorde med sit engang liberalistiske parti - han overhaler sin mere moderate meningsfælle indenom, og skaber endnu et midtersøgende parti.
Åbenbart er hr. Søvndal nervøs for at hans bagland skal forplumre billedet af hans nye strømlinede parti - ihvertfald har man fjernet alle link til folketingskandidater fra partiets hjemmeside. Kun de indvalgte er repræsenteret, og har hver fået en blog at skrive på, så partiet kan være med på beatet.
Imidlertid er det åbenbart ikke noget som alle de indvalgte er - for der er en del af de blogs, der ikke indeholder et eneste indlæg.

Fehmi’s Frisør er et fantastisk sted!

Selvom indgangspartiet for nylig var med i en konkurrence om byens grimmeste facader er stedet bestemt et besøg værd - men man skal have god tid.

Fehmi er nemlig en gemytlig, grundig og meget talende herre.

Sidst jeg kiggede forbi gik der 2 timer med at drikke kaffe og diskutere politik - og det var usædvanlig hyggeligt for et frisørbesøg.

Fehmi er den type som siger hvad han mener - nogle gange direkte, andre gange pakket ind i en lille anekdote.

Han er vokset op på et børnehjem i Tyrkiet, og har i al den tid han har levet i Danmark aldrig modtaget sociale ydelser - derfor har han absolut ingen respekt for de af sine landsmænd, som ikke selv tjener til føden, og brokker sig jævnligt over det danske samfund, som tillader, at indvandrermænd kan holde deres koner i hjemmet. Da han selv var kommet til landet havde han taget sin kone med til brunch. Hun havde inden de gik ind, fortalt ham, at det ville betyde, at lokalsamfundet ville se ned på ham, da det ikke var god tone at kvinder gik ud - især ikke når hun ikke bar slør.
Fehmi var ligeglad.
Men da han opdagede, at der sad nogle skulede mænd og tydeligvis talte om dem blev han sur. Han gik hen til dem, og spurgte hvorfor de bagtalte ham. De sagde at de fandt det upassende, at han havde sin kone med ud - “ved i hvad jeres koner laver lige nu?” spurgte Fehmi køligt, “det kan være de ligger hjemme med deres elsker - jeg ved da hvad min kone laver, når jeg har hende med”.
Det blev han ikke populær på… Men sådan er Fehmi - han siger hvad han mener ligegyldig hvad konsekvensen måtte være - og det er da en befrielse at kende den slags mennesker.

Han fortalte desuden, at butikken havde været en blomstrende forretning ind til 11. september 2001 - dereter havde han mistet 90% af sine kunder - en noget beskæmmende nyhed for vores danske selvforståelse som et tolerant folkefærd, der ser på individdet frem for gruppen.

Evo Morales har nu igen valgt, at gøre sit land mindre attraktivt at investere i, og dermed bragt sin befolkning tættere på lavkonjunktur og fattigdom. Der nationaliseres i fuld fart - socialisme når det er bedst.

læs artiklen her

Det er kommet mig for øre, at en udbrændt bil forurener ligeså meget som en forbrændingsanstalt gør i løbet af et helt år.

Eftersom der blev brændt ca. 100 biler af i forbindelse med Nørrebrourolighederne, kan man konkludere, at den yderste økologiinsisterende venstrefløj er aldeles hyklerisk. Et gratis hus fra det samfund, som man ønsker at omstyrte er vigtigere end hensynet til klodens kommende generationer…