Nicolaj Bang

En cyklon har ramt… Ja hvad skal man egentlig kalde landet?

Det autoritære militærdiktatur, som senest lavede folkemord på en fredelig opstand begået af buddhistiske munke, insisterer på at landet hedder Myanmar. Den egentlige legitime leder af landet (jf. et overvældende flertal ved valget i 1990) - den husarresterede Aung San Suu Kyi kalder landet for Burma.

Derfor bør man spørge sig selv, hvilken side man ønsker at legitimere gennem sit valg af navn.

Jeg har lavet en hurtig liste over hvilke dagblade og organisationer, der i forbindelse med cyklonen har valg at kalde landet for Myanmar, og hvilke der har valgt Burma:

Myanmar:
B.T.
Politiken
TV2
Berlingske Tidende
Folketidende.dk
Jyllandsposten
Metroxpress
Se og Hør

Burma:
Metroxpress
DR
TV2
Udenrigsministeriet
Læger uden grænser
Ekstra Bladet
Nyhedsavisen

TV2 og Metroxpress figurerer på begge lister, hvilket tyder på, at der enten ikke kan kendes forskel, eller at man ganske enkelt ikke har valgt en redaktionel linie, så det er op til den enkelte jounalist at tage stilling.

Om de som vælger at bruge ordet Myanmar gør det af uvidenhed, eller fordi de (som selvstændige uafhængige dagblage) er bange for at støde militærdiktaturet vides ikke - blot kan det nævnes, at de som burde have størst interesse i at gå på listefødder i storpolitik - nemlig politikerne - alle har valg side. Samtlige politiske partiers hjemmesider henviser til Burma.

Ord har magt, og derfor bør enhver, der ønsker at omtale dette plagede land gøre sig tanker om, hvilken side man støtter - det diktatoriske Myanmar eller det demokratiske Burma. 

Ny Alliance opgiver nu den ensidige modstand mod Dansk Folkeparti, skriver Berlingske Tidende, og udnævner en række nye politiske modstandere - Dansk Folkeparti, men også både Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF…

Tilbage er der “visionære” reformparate partier som de Radikale og Enhedslisten - en stærk treenighed som kommer til at sætte en afgørende dagsorden på dansk politik fremover.

Ideen med at bruge DF som hadeobjekt øjensynligt været Gitte Seebergs (godt man har en række frafaldne medlemmer at tørre de dårlige beslutninger af på).

Det var egentlig ikke noget, som vi selv ønskede. Det har aldrig været hverken min eller Naser Khaders stil, men det kom til at fremstå som om, at hele vores eksistensberettigelse var at være imod Dansk Folkeparti.

Projektet var fejlslagent fra begyndelsen - Ny Alliance kunne ikke samarbejde med venstrefløjen, da de så blot ville blive et nyt Radikale, og de havde ingen realistisk chance for at kunne danne et alternativt flertal med regeringen uden om DF.
Med hvem og hvordan de har tænkt sig at yde indflydelse fremover står efter dette nye temmelig omfattende fjendebillede stadig hen i det uvisse.

Nu vil man nedlægge en fodgængerovergang på en af min hjemby Århus’ mere trafikerede veje

Det giver falsk tryghed med en fodgængerovergang. Sikkerheden bliver større uden, så det er helt bevidst, vi nedlægger overgangen på Frederiks Allé

Det udtaler ingeniør Jørgen Ellehave, Trafik og Veje. Han mener antageligt, at folk kaster sig ud på vejen med dødsforagt hvis der er et fodgængerovergang, men at de tænker sig meget mere om, hvis det ikke er tilfældet.

Det er muligvis tilfældet på en almindelig landevej, men på en tæt befærdet vej som Frederiks Allé betyder det bare, at man aldrig finder et hul i trafikken, og derfor bliver nødt til at tage større chancer.

Han fortæller desuden, at man gør noget tilsvarende andre steder for at skabe mere trygge skoleveje. I min tid havde man elever fra de ældre klasser til at standse trafikken, når de små skulle passere - det gav en mere sikker trafik for de små men også en følelese af ansvar for de store.

Villy Søvndal afskriver socialismen.

I en artikel på 180grader kan man nu læse, at Villy Søvndal går ind for en nogenlunde kapitalistisk model:

Jeg er selv mere og mere overbevist om, at styrken i vores samfund er samspillet mellem en meget fleksibel privat sektor og en ret duelig offentlig sektor i forhold til mange andre typer af samfund.

Hr. Søvndal er godt i gang med at lave samme manøvre med sit parti, som Anders Fogh gjorde med sit engang liberalistiske parti - han overhaler sin mere moderate meningsfælle indenom, og skaber endnu et midtersøgende parti.
Åbenbart er hr. Søvndal nervøs for at hans bagland skal forplumre billedet af hans nye strømlinede parti - ihvertfald har man fjernet alle link til folketingskandidater fra partiets hjemmeside. Kun de indvalgte er repræsenteret, og har hver fået en blog at skrive på, så partiet kan være med på beatet.
Imidlertid er det åbenbart ikke noget som alle de indvalgte er - for der er en del af de blogs, der ikke indeholder et eneste indlæg.

Fehmi’s Frisør er et fantastisk sted!

Selvom indgangspartiet for nylig var med i en konkurrence om byens grimmeste facader er stedet bestemt et besøg værd - men man skal have god tid.

Fehmi er nemlig en gemytlig, grundig og meget talende herre.

Sidst jeg kiggede forbi gik der 2 timer med at drikke kaffe og diskutere politik - og det var usædvanlig hyggeligt for et frisørbesøg.

Fehmi er den type som siger hvad han mener - nogle gange direkte, andre gange pakket ind i en lille anekdote.

Han er vokset op på et børnehjem i Tyrkiet, og har i al den tid han har levet i Danmark aldrig modtaget sociale ydelser - derfor har han absolut ingen respekt for de af sine landsmænd, som ikke selv tjener til føden, og brokker sig jævnligt over det danske samfund, som tillader, at indvandrermænd kan holde deres koner i hjemmet. Da han selv var kommet til landet havde han taget sin kone med til brunch. Hun havde inden de gik ind, fortalt ham, at det ville betyde, at lokalsamfundet ville se ned på ham, da det ikke var god tone at kvinder gik ud - især ikke når hun ikke bar slør.
Fehmi var ligeglad.
Men da han opdagede, at der sad nogle skulede mænd og tydeligvis talte om dem blev han sur. Han gik hen til dem, og spurgte hvorfor de bagtalte ham. De sagde at de fandt det upassende, at han havde sin kone med ud - “ved i hvad jeres koner laver lige nu?” spurgte Fehmi køligt, “det kan være de ligger hjemme med deres elsker - jeg ved da hvad min kone laver, når jeg har hende med”.
Det blev han ikke populær på… Men sådan er Fehmi - han siger hvad han mener ligegyldig hvad konsekvensen måtte være - og det er da en befrielse at kende den slags mennesker.

Han fortalte desuden, at butikken havde været en blomstrende forretning ind til 11. september 2001 - dereter havde han mistet 90% af sine kunder - en noget beskæmmende nyhed for vores danske selvforståelse som et tolerant folkefærd, der ser på individdet frem for gruppen.

Evo Morales har nu igen valgt, at gøre sit land mindre attraktivt at investere i, og dermed bragt sin befolkning tættere på lavkonjunktur og fattigdom. Der nationaliseres i fuld fart - socialisme når det er bedst.

læs artiklen her

Det er kommet mig for øre, at en udbrændt bil forurener ligeså meget som en forbrændingsanstalt gør i løbet af et helt år.

Eftersom der blev brændt ca. 100 biler af i forbindelse med Nørrebrourolighederne, kan man konkludere, at den yderste økologiinsisterende venstrefløj er aldeles hyklerisk. Et gratis hus fra det samfund, som man ønsker at omstyrte er vigtigere end hensynet til klodens kommende generationer…

Det lader til at være SF’s nye sundhedspolitik.
SF’s sundhedsordfører Karl Bornhøft luftede for nyligt den opsigtsvækkende tanke, at det skulle forbydes folk at ryge i deres eget hjem - fordi det kan trænge op gennem gulve og sprækker!
Nu trækker han så lidt igen i et lettere selvmodsigende interview til Nyhedsavisen:

Så du mener det ikke?

- Ja, jeg gør rede for lige bagefter, at det mener jeg faktisk ikke.

Hvorfor siger du det, hvis du ikke mener det?

- Jamen, jeg mener det rent faktisk, hvis det altså er det, der skal til. Men jeg mener faktisk ikke, at det er det, der skal til….

Jeg er forvirret!?

SF burde bestemme sig - vil man tillade folk at ryge under den nuværende lovgivning, som generer rygere i deres hverdag, eller vil man gøre livet så surt for dem, at de “frivilligt” opgiver smøgerne - for Ole Sohn tør åbenbart ikke sige det som SF de facto mener - nemlig at man skal lovgive for hvad der må ske inden for hjemmets 4 vægge.
Så må man rejse til udlandet hvis man ønsker den frihed - ligesom alle de højtuddannede kan, hvis de gerne vil beholde lidt mere af deres sidst tjente kroner.